Har I udfordringer med amningen?

Tiden efter fødslen kan være både overvældende og sårbar – og det er helt normalt at have mange spørgsmål. Jeg tilbyder professionel vejledning, der støtter jer som familie, med fokus på nyfødte og amning.

Amning fungerer ikke altid problemfrit fra start. De første dage producerer kroppen råmælk, som er næringsrig og ofte helt tilstrækkelig for et raskt barn født til termin. Omkring dag 3–4 løber mælken typisk til, og mælkeproduktionen øges gradvist. Fordi en nyfødts mavesæk er meget lille, er hyppig amning vigtig – både for barnets behov og for at stimulere mælkeproduktionen.

Det kan derfor være helt normalt, at baby virker sulten og græder meget i perioder. Det kan skabe usikkerhed – og det er præcis dér, jeg kan hjælpe.

Hvad kan I gøre som forældre?

I de første uger kan det være nødvendigt at amme 10–12 gange i døgnet. Det er normalt og hjælper mælkeproduktionen i gang.

Jeg anbefaler især:

  • hud-mod-hud så meget som muligt (særligt i starten)

  • fri adgang til brystet, så barnet kan amme efter behov

Hvis I har brug for hjælp til at få en god start, tilbyder jeg hjemmebesøg med rolig, konkret vejledning.

Jeg kan hjælpe med fx:

  • ammestillinger og sutteteknik

  • smerter i bryst/brystvorter (sår, rifter)

  • svamp eller brystbetændelse

  • stramt tungebånd (vurdering og vejledning)

  • amning af for tidligt fødte børn

  • afvænning af suttebrikker
    … og meget mere.

Pris

Første besøg (1,5–2 timer): 2.500 kr.
Har I brug for opfølgning, tilbyder jeg flere besøg:
Opfølgende besøg (1,5–2 timer): 2.000 kr.

Kontakt mig for booking, så finder vi hurtigt en tid.