Barselstiden er for mange de første ca. seks uger efter fødslen. Det er en sårbar og omvæltende periode – for både den, der har født, partner/medforælder og baby.

Amning er et fælles projekt

Meget af det, jeg skriver om, handler om den, der ammer. Det betyder ikke, at det er mindre vigtigt for partneren – tværtimod.

Jo mere partneren eller en støtteperson ved om amning og modermælk, jo mere ro, støtte og forståelse kan I skabe sammen. Det kan gøre en stor forskel for, om amningen kommer godt i gang – og for hvordan I som familie trives.

Du som partner/medforælder kan måske ikke amme, men du kan stadig være en helt afgørende støtte ved fx at sætte dig ind i:

  • hvad der er almindeligt at opleve i tiden efter fødslen

  • hvordan amning og mælkeproduktion fungerer

  • hvilke udfordringer der kan opstå (små som store)

  • hvem I kan kontakte, hvis I får brug for hjælp

  • hvordan du bedst støtter – uanset hvordan amningen går

Hvis I har brug for hjælp til at finde en god rytme derhjemme, eller hvis du som partner gerne vil føle dig mere tryg i, hvordan du støtter bedst, så er I meget velkomne til at kontakte mig. Så finder vi en tid til et besøg hjemme hos jer.

Barselstiden